torsdag, 17 maj 2018 15:43

Vores kunde skal nu ansætte den første sælger til det Svenske marked. Formålet med den nye stilling er at kopiere den danske succes til Sverige.

Jobbet

Du bliver kundens første medarbejder, der skal sælge i Sverige. Derfor er dit nye job et all-round salgsjob, hvor du dækker hele salgsprocessen frem til første ordre:

  • Telemarketing / Møde booking / “Kold canvas” - ring til kundeemner, som vi udvælger ud fra aftalte kriterier. Fx. svenske virksomheder med mellem 500 og 1000 ansatte inden for en specifik branche; fx. it/tele, finans, energi, uddannelse, offentlig eller tilsvarende.
  • Afholde kundemøder - primært som online møder på computer og telefon hvor du præsenterer produktet “live” og kvalificerer salgspotentialet hos kunden. Vi uddanner dig i at blive salgs-specialist, så du lærer at give overbevisende live demo’er. For virksomheder/organisationer med stort           potentiale skal du muligvis også rejse og holde face2face møder.

Tilbudsskrivning og opfølgning frem til første ordre er lukket er også en del af jobbet. Du arbejder mest alene på dine accounts, men du erfaringsudveklser meget med dine kollegaer og du kan efter behov trække eksperter eller mere erfarne kollegaer ind i dine salgsprocesser.

Profil

  • Du taler og skriver perfekt svensk (og forstår en smule dansk - ellers kommer du til det)
  • Du har lavet telefonsalg i et par år - du er rigtig god til det - du elsker at overbevise dine kunder i telefonen. Nu vil du gerne videre, lære noget nyt og specialisere dig i at sælge et mere fokuseret produkt
  • Du tager initiativer, du finder løsninger på udfordringer og du er forandringsvillig, og en smule perfektionistisk på den gode måde. Du justerer eller ændrer hele tiden små eller store ting, som gør en forskel i dine resultater
  • Du er effektiv med en telefon og en computer, og du har nemt ved at lære
  • Du kender it-branchen godt - hvis du endda også kender til it-sikkerhed, bliver det hele bare endnu bedre

Om produktet 

Virksomheden hjælper kunderne med at efterleve it-sikkerhedskrav, standarder og “best practice”. I modsætning til deres konkurrenter, som er de traditionelle konsulenthuse, leverer de software som betyder at kunder kommer hurtigere i mål eller reducerer deres konsulentudgifter.Det leveres som service, hvor kunden blot logger ind med en browser, eller som software, der nemt installeres hos kunden.

PS! Systemet findes naturligvis også på Svensk.

 

Kunden tilbyder

Karrierevej: Når du har vist hvad du er bedst til og i takt med at firmaet vokser, kan du få lov at specialisere dig i den eller de salgs-discipliner, der interesserer dig mest.

Du får engagerede og stolte kollegaer, som brænder for at gøre kunder tilfredse: 96% af deres kunder er meget tilfredse eller tilfredse med at være kunde. Selvom de er den største IT-GRC leverandør i Danmark, er det stadig en lille virksomhed, hvor du får lov at være med i mange beslutninger. I begyndelsen referer du til direktøren, senere til en salgschef. Du skal primært arbejde på hovedkontoret i København (Lyngby) lige ved siden af Lyngby Station.

Løn består af en fast grundløn og attraktiv provisionsordning.

 

Henvendelse

Finder du dette job interessant, og har du ovennævnte kompetencer, ser vi frem til at høre fra dig. Ønsker du nærmere information kontakt venligst:

HR Partner Cecilie Hansen på  Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den./ mobil 41 16 13 14.

Alle ansøgninger bliver behandlet løbende og du vil modtage svar indenfor 36 timer med nærmere information om den videre proces.